Vin mod bakterier.

Forskere har undersøgt forskellige opløsningers virkning på tre forskellige bakterier, der fremkalder sygdom i mave-tarmkanalen (E. coli, salmonella og shigella).

Man testede ufortyndet rød- og hvidvin, vismut salicylat, 10 procent alkohol i vand, fortyndet tequila og destilleret vand. Derefter talte man bakterierne efter 10, 20, 30, 60 og 120 minutter.
Inden for en halv time havde både rød- og hvidvin næsten udryddet alle tre bakterietyper. Vismut virkede lige så godt på coli-bakterier, men tog to-fire gange så lang tid om at klare de to andre bakterietyper.

De andre opløsninger havde ingen nævneværdig virkning. Efter fortynding af vinen havde den igen den stærkeste virkning på coli-bakterier i forhold til vismut.
Her er altså endnu et bevis på sundheden i at drikke vin – i hvert fald i moderat mængde, og når det er god vin.

Risikoen for maven under rejser om sommeren til Syden må kunne sættes væsentligt ned ved at drikke vin til maden.


Lyt til PIEROs Radio-jingle her